Du kan markedsføre din hjemmeside på mange måder. Siden du har en webshop vil online markedsføring være det oplagte valg, men der findes et utal af måder hvorpå du kan annoncere for din nye webshop. Inden du begynder at bruge penge på annoncering bør du prøve at finde ud af hvor dine kunder befinder sig henne på nettet.


AdwordsNettet er stort og komplekst så derfor gælder det om at ramme din målgruppe. Sælger du et mainstream produkt kan du vælge Adwords. Adwords er Google’s betalte annoncer. Det fungerer på den måde at du betaler per klik for at din annonce kommer øverst ved forskellige søgeord, som du selv vælger. Denne annonceform er ideel til at starte med idet du betaler per klik og har et nemt overblik over hvor mange penge du bruger på reklame. 
Læs mere om Google Adwords ved at klikke på billedet. 

Facebook

Adwords er langtfra den eneste måde hvorpå du kan annoncere på nettet. Du kan vælge at benytte Facebook reklamer. Det fungerer på samme måde som med Adwords med den eneste forskel at det kun er for Facebook brugere. Dette kræver selvsagt at dit produkt er velegnet til Facebook brug.
Læs mere om Facebook ved at klikke på billedet. 


Der findes også en anden annonceringsplatform som kan være hensigtsmæssig hvis du er afhængig af et salg. Du kan benytte affiliate markedsføring. På denne måde betaler du andre for at annoncere for dig. Det fungerer på den måde at du stiller billede materiale og tekster til rådighed og de vælger så at placere dem på deres hjemmesider og lignende. Når deres besøgende foretager et køb hos dig giver du dem en vis procentdel af omsætningen. Dette kan være meget hensigtsmæssigt idet du kun betaler såfremt du har et salg.

PartnerAds

Et godt sted at starte med affiliate markedsføring er hos PartnerAds hvor det er let at tilmelde sig og bruge deres system. 
Klik på billedet for at læse mere om PartnerAds. 




Sidste mulighed du har for annoncering er SEO optimering. Princippet bag er lidt det samme som med Google Adwords, dog med den store forskel at du ikke betaler for de respektive klik. Du betaler et markedsføringsfirma for at få din webshop højt rangeret ved visse søgeord hos Google. Dette kan være relativt dyrt og anbefales ikke indledningsvis. Det kan dog være meget nyttigt senere hen idet at du ikke betaler per klik eller lignende, og alle de besøg du får efter den indledende investering vil være gratis. 

Disse annonceringsmuligheder skal ikke ses som et enten eller. De fleste af disse markedsføringsformer kan bruges samtidig. Hvilke du vælger afhænger af dit temperament, din risikovilje og din produkttype.